11 tips til B2B-annoncering på LinkedIn i 2024

Daniel Tonsen • okt. 03, 2023

Vil din virksomhed også blive bedre til at udnytte det fulde potentiale i forhold til annoncering på LinkedIn i 2024? I denne artikel giver vi dig 11 tips til, hvad du skal være opmærksom på, for at din B2B virksomhed får succes med annoncering på LinkedIn i 2024. 

1. Hav fokus på hele kunderejsen

LinkedIns egen statistik viser, at det er vigtigt ikke blot at fokusere på brand awareness eller leadgenerering isoleret. Studier lavet af LinkedIn viser, at B2B virksomheder, som laver en balanceret annonceringsstrategi med et 50/50 fokus mellem brand awareness og leadgenerering, kan få op til 6X bedre resultater. 

2. Undgå Ad fatigue

Det er vigtigt, at vi som målgruppe ikke eksponeres for den samme annonce for mange gange og over for lang en tidshorisont, da man ellers risikerer ad fatigue. Ad fatigue vil sige, at forbrugeren bliver mættet af dit budskab og derved ikke længere lægger mærke til dine budskaber. Hos Elite Advertising anbefaler vi derfor, at man producerer nyt indhold mindst 1 gang om måneden. 

Det er vigtigt at påpege, at det ikke nødvendigvis behøver være helt nye kampagner, men som minimum nogle nye vinkler på eksisterende kampagner, som gerne kombineres med nye billeder eller videoer. 

3. Hver kampagne bør bestå af mindst 4-5 kreative elementer

Benytter man LinkedIn-annoncering, så bør man ved hver kampagne udarbejde mindst 4-5 forskellige annoncer med forskelligt kreativt indhold. Dette giver mulighed for at teste dine kampagner og sikre, at du efter test arbejder med de elementer, som performer bedst. 

På baggrund af de bedste annoncer, kan man efterfølgende udarbejde flere annoncetekster i samme stil, for hele tiden at kunne sende differentierede budskaber til din målgruppe, og undgå ad fatigue. Hos Elite Advertising anvender vi ofte 10-20 annoncer for hver kampagne.

4. Lav indhold, som giver målgruppen værdi

LinkedIn er et medie, hvor brugerne er tilstede for at netværke og skabe værdi. Hvis dine annoncer skal have succes på LinkedIn, er du derfor nødt til at tænke i værdi for målgruppen. 

Kan du levere noget indhold, som er værdifuldt for målgruppen, øger det sandsynligheden for at fange deres opmærksomhed. En god måde at gøre dette, kan være ved at dele ud af din viden. Brugbare tips og tricks, som hjælper læseren, er en god måde at skabe opmærksomhed. 

5. Lav videoer

Brugere reagerer mere på video end på billeder. En undersøgelse fra LinkedIn viser, at videoannoncering er 4-5 gange så effektivt som tekst alene, og bliver oftere delt af brugerne.

6. Husk undertekster 

Altid hav undertekster på dine videoer. Det er sjældent, at en LinkedIn bruger ser en video med lyd. Det er derfor ekstremt vigtigt, at dine videoer indeholder klare og tydelige undertekster, så dine budskaber ikke går tabt. 

7. Lav en contentplan

Hvis du skal være aktivt tilstede på sociale medier anbefaler vi, at du udarbejder en contentplan, og en laver en klar struktur for hvad, der skal postes hvornår og hvorfor. På den måde skaber du et overblik over dit indhold og sikrer, at du husker at aktivere dine forskellige annoncer på de rette tidspunkter. 

8. Målret din annoncering

Kend din målgruppe og få skarpe resultater. LinkedIn er i forhold til B2B-markedsføring et unikt medie, da det giver mulighed for ekstrem målrettet annoncering. LinkedIn giver mulighed for at lave målgrupper helt ned til 300 personer. Det giver gode muligheder for at arbejde med Account Based Marketing (ABM), hvor man meget præcist målretter sin annoncering mod få specifikke virksomheder.
 
LinkedIn giver naturligvis mulighed for at segmentere på geografi, men det unikke ved LinkedIn er, at du kan segmentere på variabler som jobtitler, uddannelsesniveau, kompetencer, og brancher. Det tager noget tid at sætte sig ind i alle mulighederne, men giver dig gode muligheder, når du har fået styr på din segmentering på B2B markedet. 

9. Fokuser på long term retargeting

Husk at B2B produkter adskiller sig markant fra B2C produkter. Det er komplekse produkter og købscentret har mange influenter. En analyse fra LinkedIn viser at en B2B virksomhed i gennemsnit har 6,8 personer som har indflydelse på virksomheders køb.

Når så mange mennesker er involveret i komplekse produkter, er beslutningsprocessen lang, og fokus for din retargeting bør derfor være langsigtet. Den præcise længde kan dog variere meget fra branche til branche.    

10. Test, test, test og test

LinkedIns algoritmer ændres løbende og din målgruppes adfærd ligeså. For at få det optimale ud af dine B2B-kampagner på LinkedIn, anbefaler vi derfor, at du altid tester dine kampagner med splittest eller målgruppetest, for at sikre at du bruger dine budgetter, hvor de performer bedst. 
Generelt kan det være en fordel både at teste på forskellige strategier, målgrupper, tekster, videoer, og billeder. Det er muligt, det virker som et tidskrævende arbejde, men det giver et større afkast på den lange bane. 

11. Hold dig opdateret

LinkedIn er et medie, som konstant udvikles for at følge med tiden. Det gør, at man som kampagneansvarlig løbende bør holde sig opdateret på ny viden og trends. Her kan vi anbefale sider som LinkedIn Learning og Social Examiner. 

10 grunde til at LinkedIn annoncering erstatter messer i 2021
Af Lars Riis 10 Aug, 2021
10 grunde til at LinkedIn annoncering erstatter messer i 2021. Brug LinkedIn til leadgenerering i stedet for messer
Big Rock Theory - Sådan får du mere ud af mindre
Af Lars Riis 10 Aug, 2021
På et socialt medie som LinkedIn er det vigtigt at være aktiv, da brugerne er aktive og konstant søger informationer. Big Rock Theory giver dig en metode til at maksimere dit udbytte af content på sociale medier.
Hvorfor du bør fokusere på hele kunderensen når du annoncerer på LinkedIn
Af Lars Riis 10 Aug, 2021
Få op til 6 gange bedre resultater af din markedsføring ved at fokusere på hele kunderejsen fremfor blot at fokusere på leadgenerering. I dette blogindlæg fortæller vi dig, hvorfor du skal huske at fokusere på hele kunderejsen og ikke blot leadgenerering når du annoncerer på LinkedIn.
What is a white paper?
Af Lars Riis 02 Mar, 2021
Dette blogindlæg definerer hvad et white paper er i en B2B marketing kontekst.
Data der fortæller om indholdet i blogindlægget.
Af Emil Jess Jensen 21 Oct, 2020
Er LinkedIn's nye webinar løsning noget ved? Det er den helt bestemt, og i dette blogindlæg kommer jeg ind på hvorfor.
LinkedIn predictions 2019
Af Daniel Tonsen 07 Apr, 2019
How you use LinkedIn to drive B2B sales. Online marketing done right. Only in Elite Advertising.
Flere indlæg
Share by: